Hyppig hovedpine? Ledsmerter? Hudproblemer? Urolig mave? Det er nogle af de symptomer, som kan betyde, at du måske har fødevareallergi eller fødevareintolerance. Læs her, hvordan du finder ud af, om du bør ændre din kost.
Det er ikke unormalt, at vi danskere oplever en snigende hovedpine efter en lang, travl dag. Der er også mange danskere, som oplever udslæt eller lidt flere bumser i ansigtet efter en uge med for fed mad. Men måske føler du, at hovedpinen er blevet en daglig belastning? Eller at udslættet ikke rigtigt vil forsvinde helt? Så har du måske fødevareallergi eller fødevareintolerance.
Fødevareallergi og fødevareintolerance eksisterer i mange former, og det er individuelt, hvad der får den enkelte persons krop til at reagere negativt. En fødevareallergi er immunforsvarets øjeblikkelige reaktion på et protein, som kroppen er overfølsom overfor. Når man har allergi, kan selv meget små doser af disse proteiner udløse store reaktioner.
Reaktionen kan komme fra få timer op til tre dage efter, man har indtaget den mad, man reagerer på. Kroppen reagerer ved at danne IgE-antistoffer, hvis du er allergisk, og IgG-antistoffer, hvis du er intolerant. Det kan du læse meget mere om i denne artikel om forskellen på fødevareallergi og fødevareintolerance.
Hovedpine er nok den mest udbredte livsstilsygdom blandt den danske befolkning. Der eksisterer to former for hovedpine:
Primær hovedpine som er selve smerten, som man føler i hovedet, som er hovedfaktoren. Her ses migræne og spændingshovedpine, som er de mest normale former for hovedpine.
Derudover findes den sekundære hovedpine, som opstår som en ledsagende effekt på andre sygdomme eller indtagelse af fødevarer, som kroppen reagerer negativt på. Det kan være forkølelse eller tarmsygdomme eller indtagelse af for meget alkohol, nikotin, koffein eller medicin. Her kan mad spille en rolle.
Nogle hovedpine- og migræneramte personer har meget høje niveauer af IgG-antistoffer, hvilket kan være en indikator for, at du kan lide af fødevareintolerance. Histaminintolerance kan også give kraftige hovedpinesymptomer. En ændret diæt kan fjerne disse gener.
Du kan risikere at få diarré eller opkastsyge, hvis du spiser dårlige madvarer, men hos en stor del af befolkningen er det dagligdag, at maven og tarmene reagerer dårligt på en fødevaregruppe eller et bestemt produkt. Dette viser sig som mavepine, oppustethed og diarré, som ofte er ledsaget af træthed og udmattelse.
Det ses blandt andet hos folk, som har intolerancelidelser som for eksempel laktoseintolerance, fruktose malabsorption (forstyrrelser i næringsoptagelsen), cøliaki (glutenallergi) eller andre former for fødevareintolerance.
For at undgå mave- og tarmproblemer i forbindelse med allergi eller intolerance må man tilrettelægge en diæt, som undgår de madvarer, der indeholder de antistoffer, kroppen ikke kan tåle.
Psoriasis og børneeksem er blandt de mest almindelige hudsygdomme i Danmark. De viser sig i form af intens kløe og rød, afskallende og til tider væskende eksem på huden.
Psoriasis og børneeksem opstår især ved stress og indtagelse af fødevarer, som kroppen ikke kan tåle. Det er derfor essentielt, hvis man lider af en hudsygdom, at man bliver tjekket for fødevareallergi eller intolerance, da de kan være med til at holde hudsygdommen i live, hvis man indtager mad, man ikke kan tåle.
Derudover er der også forskning, som peger på, at voksenakne er et tegn på, at man indtager fødevarer, som skaber inflammation i huden. Det betyder, at man skal fokusere på en antiinflammatorisk diæt. For at finde ud af, hvad du ikke kan tåle, så skal du tage en fødevareintolerancetest.
For at undgå mave- og tarmproblemer i forbindelse med allergi eller intolerance må man tilrettelægge en diæt, som undgår de madvarer, der indeholder de antistoffer, kroppen ikke kan tåle. De forkerte fødevarer kan få din hud til at forblive i en tilstand, hvor den konstant bliver irriteret.
Gigt er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppen opfatter sit eget væv som fremmed og bekæmper det. Vævet bliver betændt, og led og brusk beskadiges. Det betyder ekstreme smerter og deformation af led. Folk med gigt oplever derfor kraftig begrænsning af bevægelighed og livskvalitet.
Igen kan fødevarer sætte sig i leddene og udløse inflammationer. En diæt baseret på en bestemmelse af de gældende IgG-antistoffer kan føre til en lindring af symptomerne og give en bedre livskvalitet.
De mest omtalte områder indenfor fødevareallergi er laktoseallergi (mælkeallergi) og cøliaki (glutenallergi).
Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere der har fødevareallergi, da der eksisterer så mange forskellige former, men Dansk Cøliaki Forening udtalte i 2014, at de estimerede, at mere end 50.000 danskere har glutenallergi, men at kun 10.000 var diagnostiseret. Det er både fordi, at danskerne ikke ved nok om den skjulte sygdom og fordi at lægerne ikke er gode nok til at teste for det.