fbpx
Scroll Top

Kostanbefaling til en diæt med lavt histaminindhold

mad som indeholder histamin

Kostanbefaling til en diæt med lavt histaminindhold

Når histaminintolerance er blevet diagnosticeret med sikkerhed, bør man holde sig til kost med lavt histaminindhold. Histamin er varmebestandigt og kuldebestandigt. Det kan ikke tilintetgøres ved almindelige tilberedningsmetoder, såsom frysning, kogning, bagning eller mikrobølgeopvarmning.

 Fisk (<0,1 – 13000 mg/kg

Man bør undgå følgende:

  • Tun, makrel, sardiner, ansjoser, krebsdyr, sild
  • Især i konserveret form, eller marineret, saltet eller tørret
  • Røget fisk
  • Kryddersild
  • Fiskesaucer

Fisk er særligt følsomt over for mikrobiel nedbrydning, hvilket resulterer i dannelse af store mængder histamin. Ved korrekt forarbejdning og opbevaring påvirkes dybfrossen mad og konserveret fisk næsten ikke. Men tilføjelse af salt og/eller rygning kan forøge histaminindholdet i konserveret fisk. Marineret fisk kan indeholde histamin på grund af den væske, der bruges til marineringen (eddike). Det samme gælder for skaldyr. Derfor bør man enten spise frisk fisk eller dybfrossen fisk.

Kød (< 0,1 – 318 mg/kg)

Bemærk følgende med hensyn til kød:

  • Undgår alle rå, røgede og spegede pølser, såsom stegte pølser, bløde pølser, spegepølse, bacon, ukogt skinke, skinke, pølse.
  • Undgå under alle omstændigheder konserveret kød og pølse.
  • Husk altid at lukke åbnede emballager med pølse ordentligt.
  • Når man køber hakket kød, skal man være særligt opmærksom på, om det er friskt, og undgå lang opbevaringstid.
  • Lad være med at genopvarme tilberedte kødretter.
  • Sørg for, at alle animalske produkter køles korrekt og uden afbrydelse.

Man bør foretrække friskt eller dybfrossent kød og fjerkræ.

Ost (< 0,1 – 555 mg/kg)

Bemærk følgende med hensyn til ost:

  • Indeholder stort set ikke histamin: Hytteost og andre typer frisk ost.
  • Oste som smøreost eller ung Gouda indeholder meget små mængder histamin.
  • Man bør være forsigtig med oste, der er modnet i lang tid. Jo længere modningstid, jo større histaminindhold. Dette gælder især for hårde oste som Emmentaler og parmesan.
  • Ved bløde og blåskimlede oste bør man undgå kraftigt lagrede og overmodne stykker.
  • Oste fremstillet af rå mælk indeholder mere histamin end ost fremstillet af pasteuriseret mælk på grund af floraen i rå mælk.

Man bør vælge friske oste som hytteost og andre mælkeprodukter som mælk, jogurt og fløde.

 Brød og konfekture

Personer med histaminintolerance kan som regel ikke tåle brød og konfekture. Årsagen til dette er brugen af gær – hvilket indeholder en stor mængde histamin – og andre hævemidler.

Bemærk venligst følgende:

  • Gær bruges til bagning, til fremstilling af vin og øl og i fødevareindustrien.
  • Både gær og kemiske hævemidler og bagepulver har et stort indhold af histamin.
  • Det er dog tilrådeligt at undgå kage, konfekture og søde sager, der indeholder store mængder hævemiddel.

Alternativer: der er ofte gærfri konfekture og brød i udvalget af produkter, der tilbydes i helsekost-forretninger og naturkostforretninger.

Grønsager og frugter

Man bør undgå følgende typer grønsager:

  • Surkål, spinat, tomater, auberginer, avokadoer, svampe
  • Kommercielt tilberedte salater
  • Bemærk, at marinerede fødevarer som syltede agurker også indeholder histamin, da eddike tilfører histamin til de ellers uskadelige agurker.

Man kan spise alle andre typer grønsager, hvis de enten er friske eller dybfrosne.

Alkohol

Der er histamin i vin i en alkoholisk opløsning. Derfor tåles vin endnu dårligere end andre fødevarer, der indeholder histamin. Alkohol hæmmer også enzymet DAO, der nedbryder histamin.

Hvordan kan du komme videre?

Du eller din familie kan blive testet for histaminintolerance med Histaminintolerance test.

Du kan læse meget mere om histaminintolerancen på www.histaminintolerance.dk.

Hvis du har brug for konsultation, kan du kontakte en af vores samarbejdspartnere.