Hvad er stress?
Vi siger ofte, at vi er “stressede”. Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress. Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæs- sige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste.
Kortvarig stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer, i konfliktsitua- tioner og i forbindelse med uheld og ulykker. Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde gøre os fit for fight. Alle kommer en gang imellem i situationer, der giver kortvarig stress.
Når udfordringerne er overstået, skal krop og sind have tid til at komme sig. Lige så vigtigt det er at komme op i gear, når der er brug for det, lige så vigtigt er det, at man bagefter falder ned igen, så man kan genopbygge sine ressourcer.
Hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og hvis man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt, har man langvarig stress. Langvarig vil sige uger eller måneder – længden vil afhænge af, hvor kraftig belastningen er, om man får støtte fra omgivelserne og af ens individuelle sårbarhed.
Langvarig stress slider på krop og sind!
Langvarig stress vil efterhånden slide på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. Man kan blive syg af langvarig stress.
En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, forværring af en række kroniske lidelser, type 2-sukkersyge og smertetilstande
Tegn på langvarig stress
Langvarig stress viser sig oftest ved et eller flere symptomer:
søvnproblemer
træthed
angst
irritabilitet
dårligt humør
ændrede vaner med hensyn til mad og drikke
svigtende koncentration og hukommelse,
Langvarig stress er ubehagelig. Efterhånden kan man miste evnen til at se, hvornår man er ude over grænsen for, hvad man kan holde til. Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide.
Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reager- er på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.
Hjernens signalstoffer, stress hormoner
Når vi møder en stressende situation, sørger det sympatiske nervesystem at sætte kroppen i øget alarmberedskab, når dette er nødvendigt.
Vi frigører noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven, som bl.a. frigør røde blodlegemer fra milten til blodet. Det endokrine system bliver påvirket og derved både aktiveres og hæmmes dannelsen af immunaktive stoffer.
Når vi taler om stresshormoner og det autonome nervesystem er det interessant også at nævne signalstoffer. Signalstoffer påvirker b.la. vores nervers evne til at overføre impulser. Signalstoffer, som også kaldes neurotransmitter, er interessante i denne sammenhæng fordi stress påvirker balancen mellem signalstofferne.
Nogle signalstoffer er ansvarlige for positive, glade stemninger, andre skaber en rolig og afslappet følelse, andre igen har betydning for motivation, mens der endog er signalstoffer, som bestemmer, hvor intenst og hurtigt du kan tænke og reagere.
Nogle af vigtige signalstoffer og hormoner for stress er:
Nor-Adrenalin – agtsom, motiveret, opstemt, glad, lyst til sex
Dopamin – fokuseret, lyksalig, kontrol af appetit og bevægelse
Serotonin – forøger selvværd, antidepressivt, reducerer de stærke lyster, modvirker overdreven bekymring
GABA (Gamma Amino Butyric Acid) – dæmper stress, panik, angst, smerter og skaber ro og kontrol
Endorfiner – smertestillende, humøropløfter og euforiske stoffer
Adrenaline – stress og kamphormon
Nor-adrenaline – stress hormon
Cortisol – stress hormon
DHEA – ungdomshormon
Der er heldigvis muligt at bliver testet for stress. NeuroSpot kan give dig et aktuelt billede af, hvor meget din krop er belastet af stress. NeuroSport er en enkelt “dry urin” og spyt prøve, hvor alle de vigtigste stresshormoner og neurotransmitere bliver testet. Testen indikerer forstyrrelser i det neuro-endokrine system, der kan opstå ved kronisk stress.
“For min krop og psyke blev belastningen åbenbart for stor, og som kun 25 årig var jeg så udbrændt, at jeg blev alvorligt syg. Selvom der nu er gået 4,5 år, og der er sket helt utrolig meget siden det hele startede, så er jeg fortsat syg, og betegner i dag mig selv om kroniker. ” Rune
Hvordan kan du komme videre?
Du eller din familie kan blive testet for signalstoffer (neurotransmitter) og stress hormoner med NeuroSpot stress test.
Du kan læse meget mere om stress og på www.stressforeningen.dk
Hvis du har brug for konsultation, kan du kontakte en af vores samarbejdspartnere.
Har du spørgsmål? Skriv til os.
