Hvad er laktoseintolerance?

Laktoseintolerance kaldes også laktoseintolerans, laktose -malabsorption og overfølsom over for mælkesukker. Ved laktoseintolerance  er kroppens immunsystem ikke involveret. Overfølsomheden skyldes i stedet, at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man i større eller mindre grad ikke kan optage laktose (mælkesukker). I stedet nedbrydes mælkesukkeret af bakterier i tyktarmen. Det giver mavesmerter og diarré og er ubehageligt, men ikke farligt.
Laktose (mælkesukker) findes kun i mælk og mejeriprodukter. Laktose er et disaccharid og for at blive optaget fra tarmen skal det spaltes til galaktose og glukose. Det sker ved hjælp af enzymet laktase. Efter optagelse i kroppen indgår galaktose og glucose i energistofskiftet som andre fordøjelige kulhydrater.
Laktoseintolerante kan  tåle mælk og mejeriprodukter men i mindre portioner. De fleste laktoseintolerante kan drikke 1½ dl almindelig mælk uden at få symptomer, men den enkelte må finde sin egen grænse ved at prøve sig frem.
Mælk og mejeriprodukter er de eneste fødevarer, der naturligt indeholder laktose. Alle faste oste og skimmeloste er stort set fri for laktose. I hytteost og feta er indholdet begrænset. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede produkter bedre end mælk.

Hvor meget laktose kan man tåle

Laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra køer, får eller geder. Hvis man er overfølsom over for mælkesukker, skal man nedsætte indtaget af mælk og mælkeprodukter til den mængde, som man kan tåle. Mange tåler 1½-2½ dl mælk (7-12 g laktose) uden at få symptomer.
Risikoen for symptomer mindskes ved at drikke mælken til et måltid. Syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre end mælk, da de har et lavere indhold af laktose. Ost indeholder meget lidt laktose og kan derfor som regel spises af mennesker med overfølsomhed over for mælkesukker. Myseost har dog et meget højt indhold af laktose.
Eksempler på indhold af mælkesukker (laktose):

  • 1 glas letmælk (2 dl): 9,4 g laktose
  • 1 glas kærnemælk (2 dl): 7,3 g laktose
  • 2 dl yoghurt: 5,0 g laktose
  • 50 g fetaost: 0,3 g laktose
  • 1 skive skæreost (20 g): spor af laktose

Mælk indgår i mange færdige madvarer som pølser leverpostej, brød, flødeis og mælkechokolade. Det er dog sjældent et problem for laktoseintolerante, da indholdet af laktose i de fleste af disse madvarer er meget lavt.
På markedet findes mælkedrik med nedsat indhold af mælkesukker. Den kan evt. drikkes af personer, som er overfølsomme over for mælkesukker  – afhængigt af, hvor meget mælkesukker man individuelt kan tåle.

Forskel mellem laktoseintolerance, mælkeallergi og mælkeintolerance:

Laktoseintolerance

  • Immunsystem ikke involveret
  • Enzym mangel derfor kan tarmen ikke optage laktose
  • Laktosefri mælkeprodukter tåles

Mælkeallergi

  • Udvikling af IgE antistoffer
  • Umiddelbar reaktion
  • Proteinen i mælken kan ikke tåles
  • Laktosefri mælkeprodukter ikke tåles

Mælkeintolerance (forsinket)

  • Udvikling af IgG antistoffer
  • Proteinen i mælken kan ikke tåles
  • Forsinket reaktion
  • Laktosefri mælkeprodukter ikke tåles

Symptomer på laktoseintolerance

Hos de fleste er laktasemangel uden symptomer. Blandt personer med symptomer er typiske tegn:

  • rumlen i maven
  • oppustethed
  • luft og vandig diaré
  • det er ofte ubehageligt at indtage mælk eller mælkeprodukter

Lægen vil få mistanke om diagnosen, hvis man får det bedre på laktosefri diæt. Symptomerne opstår på lidt forskellig tid, efter man har indtaget mælk. Der kan gå fra 15 minutter til 6 timer, før symptomerne opstår. Det kan føre til, at laktoseintolerance ikke mistænkes som årsag.

Blandt personer med  laktoseintolerance vil tærsklen for, hvor meget mælk/mælkeprodukter man kan indtage, varierer fra person til person. Almindeligvis tåler man lidt mælk, f.eks. en yoghurt daglig. Overskrides tærsklen, fører dette til ufarlige, men ubehagelige symptomer som hyppig og tynd afføring, mavesmerter og luft i maven. Laktoseintolerance opstår sjældent før 2-3 års alderen.
Efter mavetarminfektioner forekommer laktoseintolerance ganske hyppigt som et forbigående fænomen. Men tilstanden går som regel over i løbet af kort tid (1-2 uger). Ved vedvarende diaré skal man derfor søge efter andre årsager.

Diagnoser på laktoseintolerance

Laktosebelastningstest

Hvis man har mistanke om laktoseintolerance, foretager man normalt en såkaldt laktosebelastningstest på hospitalet. Inden testen bliver udført, skal man have fastet i mindst 8 timer. Man måler et udgangsblodsukker, hvorefter du drikker en bestemt mængde mælkesukker opløst i væske (typisk 50 g hos voksne). Så måles blodsukkeret med korte mellemrum i de efterfølgende 2-3 timer. Hvis enzymet (laktase) er tilstede, vil blodsukkeret stige markant. Men hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til udgangsværdien.
Denne test er imidlertid ikke perfekt. Man kan både overse tilfælde med laktoseintolerance, og man kan fejlagtig påstå, at en rask person har sygdommen.

Pusteprøver

Ved mange laboratorier bruges også såkaldte pusteprøver til at påvise laktoseintolerance.

Behandlinger på laktoseintolerance

Laktosefri diæt

Behandlingen går ud på at reducere eller fjerne tilførslen af laktose. Du bør i første omgang begrænse indtaget af mælk. De fleste tåler lidt mælk (10 g/døgn mælkesukker, varende til 1/4 l mælk), særlig hvis mælkeprodukter indtages sammen med anden mad. Så det er normalt ikke nødvendigt at skære det helt væk. Gul ost og smør indeholder lidt eller ingen laktose, og kan derfor godt indtages.
Syrnet mælk, Cultura og yoghurt indeholder lidt mælkesukker og tåles bedre end sødmælk. Du kan også drikke laktosefri mælk.
Det findes nogle mælketyper som ikke indeholder laktose:

  • soyamælk
  • yoghurt lavet af soyamælk
  • rismælk
  • havremælk
  • mandelmælk

Nogle af disse er tilsat calcium, og kan bruges som et alternativ til mejeriprodukter:

  • Mad som indeholder meget laktose:
  • Brunost/myseost
  • Tørmælk
  • Næringspulver baseret på tørmælk

Mad som indeholder en del laktose:

  • Mælk
  • Syrnet mælk
  • Yoghurt
  • Creme fraiche
  • Fløde
  • Mælkechokolade

Mad med lavt laktoseindhold:

  • Laktosefri / Laktosereduceret mælk
  • Mælk/fløde behandlet med enzymer
  • Magre smøreoste
  • Mejerismør

Mad som indeholder meget lidt laktose (tåles af de allerfleste):

  • Alle faste hvide oste (f.eks. Gouda og Edamer)
  • Skimmeloste
  • Smørbare smelteoste

Andre produkter som kan indeholde noget laktose (eksempler):

  • Margarine
  • Brød og bagværk
  • Fiskefrikadeller og fiskeboller
  • Pølser, kødpølse, salami
  • Leverpostej

I Danmark kan du købe laktosefri mælk, der er tilsat enzymet laktase, der gør, at mælkesukkeret spaltes til mindre enheder og derved bedre optages i tarmen. Der er tale om en laktosefri letmælk med 1,5 procent fedt. Mælken er UHT-behandlet og kan derfor holde sig to måneder uden for køleskabet. Det gør den fx velegnet til at medbringe på ferie. Det smager dog bedst at drikke mælken kold.
Laktosefri mælk og laktosereduceret mælk indeholder fortsat mælkeprotein og er dermed ikke egnet til personer med mælkeallergi, der netop er allergiske over for mælkeproteiner.
Den laktosefri mælk kan købes hos de fleste supermarkedskæder eller netbutikker.

Enzym og kosttilskud

Der findes et produkt, som tilsættes mælken, så laktosen spaltes. Det hedder Lactrase® og kan købes hos materialister eller på apoteket. Kapslerne skilles ad og indholdes drysses ud over maden eller kommes direkte i mælken, inden den indtages. 1 kapsel med laktase kan nedbryde 14 g laktose i mælk (f.eks. indeholder et glas mælk ca. 10 g laktose). Indholdet i kapslerne påvirker ikke smagen. Din læge bør i øvrigt sørge for, at du får vejledning af en diætist.
Kilde: www.laegehaandbogen.dk,