Skip to main content Scroll Top

Pas got på dit mikrobiom for at styrke tarm og hjerne sundhed

Tarm-hjerne-aksen

Mon du også har oplevet sommerfugle i maven eller nervøse kramper inden en jobsamtale eller eksamen? Det er kroppens måde at minde dig om, at hjernen og tarmen hele tiden taler sammen.

Tre måder hjernen og tarmen “taler” sammen

Allerede Darwin og andre forskere i 1800-tallet bemærkede forbindelsen mellem følelser og fordøjelse. I dag ved vi, at kommunikationen sker gennem tre hovedveje:

  1. Nervesignaler – især via vagusnerven, som fungerer som en direkte hotline mellem tarm og hjerne.
  2. Hormoner og signalstoffer – tarmens mikrober og din kost spiller en central rolle for de stoffer, der påvirker både humør og fordøjelse.
  3. Immunsystemet – hos nogle med IBS ses en aktivering af immunceller, som kan spille ind på symptomerne.

IBS, angst og depression går ofte hånd i hånd

Studier viser, at mange med IBS (irritabel tyktarm) også kæmper med angst og depression – og omvendt. Jo flere psykiske belastninger, desto mere alvorlige bliver symptomerne. Derfor kan kost alene sjældent stå som løsning. Mange har også gavn af:

  • Psykologiske terapier (fx kognitiv adfærdsterapi eller hypnose rettet mod tarmen)
  • Mindfulness og yoga
  • Motion og tid i naturen, som har vist positive effekter på psyken og dermed indirekte på tarmen.

Hvad du selv kan gøre for at støtte dit mikrobiom og dit humør

Forskningen viser, at tarmfloraen ikke kun påvirker fordøjelsen – den spiller også en rolle for din mentale sundhed. Derfor er der kommet fokus på begrebet psykobiotika: tiltag, der kan påvirke tarmfloraen og dermed også dit humør og din stressrespons.

Her er nogle enkle skridt, du kan tage i hverdagen:

  • 🥦 Spis en varieret kost rig på grøntsager og fermenterede fødevarer
    En “psykobiotisk diæt” med frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og fermenterede produkter (som surkål, kimchi eller kefir) ser ud til at reducere stress og gavne både mave og sind.

  • 🦠 Brug udvalgte probiotika
    Små studier peger på, at stammer som Bifidobacterium longum NCC3001 og Saccharomyces cerevisiae I-3856 kan hjælpe IBS-patienter, mens B. longum 1714 har vist lovende resultater mod stress hos raske voksne.

  • 🌱 Giv dine tarmbakterier fibre
    Når tarmens mikrober nedbryder fibre, dannes kortkædede fedtsyrer (SCFA), som styrker tarmbarrieren og kan dæmpe stressresponsen.

Få indblik i dit eget mikrobiom

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvordan tarmens bakterier har det hos dig, tilbyder vi flere afføringsanalyser. Afføringsanalyser tester, hvilke bakterier der dominerer i din tarm, og om der er ubalancer, som kan påvirke både fordøjelse, hjerne, immunforsvar og måske endda dine lunger.

.

Har du brug for hjælp til at forstå dit testresultat?

Book en 15 gratis konsultation eller skriv til mig – jeg hjælper dig gerne videre.

Andrea Hanko Petersen ejer af hanko Medico
Andrea Hanko Petersen
Ejer af Hanko Medico